Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ind i mørket


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Synne og Fredbjørn leder efter Fredbjørns lillesøster Marie i jætternes mørke højland inden de skal videre til Synnes landsby Ro, så hun kan få hævn over sin stedbror. Farerne lurer og de møder både jætter og Elleheksen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2014

af

af

Lars Larsen

d. 17. jan. 2014

2. del af den spændende fantasytrilogi Synnes hævn, mest for piger fra 10 til 13 år.

2. bog i serien starter, hvor den første sluttede. Synne og Fredbjørn er på en farefuld rejse. Synne på vej tilbage til Ro, for at tage hævn over sin stedbror. Fredbjørns mission er at redde sin lillesøster. Elleheksens forbandelse binder dem sammen og første opgave er at finde og redde Fredbjørns lillesøster i jætternes mørke højland. Det sender dem i et usselt fangehul og til kæmpefest, hvor de opdager at rådmanden fra Ro er i ledtog med Elleheksen. Ved snedighed og list slipper de fra jætterne og kan begive sig videre på den dramatiske rejse. Handlingen snor sig på spændende vis og tager rigtig fart 50 sider inde i bogen. De to helte og deres indbyrdes forhold udvikler sig fra had og irritation ved bogens start til spirende forelskelse. Bogen svarer i udstyr og opbygning til den forrige. En overskuelig og letlæst jegfortælling med megen dialog og korte kapitler. Forsidebilledet af Fredbjørn varsler problemer for de to helte og bagsideteksten lover spænding.

Let fantasy som i forfatterens bornholmertrilogi, Den hemmelige by, 2003-2005. Spænding som i hendes cowboyserie Død eller levende, 2012-13.

Andet bind i den spændende trilogi om Synne og Fredbjørn. Let fantasy for 10-13-årige, der kan lide eventyr, spænding og udvikling.