Bøger / skønlitteratur / roman

Iliana


Beskrivelse


Krimi. Da kriminalbetjenten Frank og hans hund King finder en lemlæstet ukendt kvinde i Sydhavnen, starter en sag, der omfatter mord, mordforsøg, mordbrand, bortførelse, selvmord og den russiske mafia, og Frank må bruge alle sine kræfter på at opklare sagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2005

af

af

Karsten Just

d. 27. maj 2005

Ingrid Nørup har skrevet en række bøger om psykiske sygdomme og om sønnens kræfttilfælde. Nu har hun skrevet en kriminalroman, om betjenten Frank og hans meriter i en speget sag, hvor en ung mishandlet kvinde findes af Frank og hans trofaste hund King. Frank har problemer på hjemmefronten, en skilsmisse har taget pusten fra ham, men sagen om den mishandlede kvinde får hans fulde opmærksomhed. Der følger mordforsøg, mordbrand, selvmord og bortførelser, den russiske mafia er inde omkring, våben og narkotika er nogle af ingredienserne, mens Frank forsøger at finde hoved og hale på sagen, som i sidste ende opklares ved at bortførerne af hans børn bliver pågrebet, og sagen opklares. Et udmærker plot, men det er en noget lapidarisk stil Nørup fortæller den i, personerne bliver beskrevet som klicheer, og Frank er ikke overbevisende som den martrede helt, der skal så meget ondt igennem, før han måske finder lykken til sidst. København og omegn fungerer udmærket som kulisse for handlingen, men der mangler en stringent handling, for meget sker tilfældigt, men der er gode ansatser til en skildring af de svære arbejdsvilkår politiet må arbejde under. Ingrid Nørup har givet et godt anslag med denne roman om Frank, og med en bedre personskildring og udviklingen af plottet, skal de næste krimier nok blive underholdende, og så er King et dejligt væsen, som næsten bliver hovedpersonen.