Mankells Wallander-krimier kommer hurtigt disse år, og det er fint, for selv efter at have slugt denne basse af en bog er jeg parat til at snuppe et par tusind sider mere. Serien er en af tidens allerbedste - også i international målestok. Den er med især de to sidste bind ved at bevæge sig fra det politisk thrilleragtige til mere genrerene politiromaner med et fast team, hvis medlemmer med Wallander i centrum mere og mere bliver selvstændige individer. Ligheden med Sjöwall/Wahlöö bliver stadig tydeligere; Mankells projekt ligner et opdateret billede af Sverige i politisk og især moralsk opløsning. Illegal indsmugling af unge piger til prostitution og grov seksuel udnyttelse af også unge svenskere er baggrund for Ildspor. En tidligere justitsminister slagtes brutalt - senere går det ud over en rig kunsthandler, og det er indlysende, at der er en form for seriemorder/hævner på spil. Ofrenes fælles berøringspunkter bliver mindre og mindre flatterende som opklaringen skrider frem og udvikler sig mareridtsagtigt for Wallander-gruppen. Sindssygt spændende og flot skrevet, eneste lille minus er, at Mankells teknik med at lade læseren have et godt forspring i forhold til politiet visse steder gør handlingen en smule forudsigelig.