Bøger / skønlitteratur / digte

Ildfluer : udvalgte haiku


Beskrivelse


Et fyldigt udvalg af haikudigte, der i få enkle ord gengiver en dyb og intens stemning af det sublime øjeblik i det almindelige liv. Med noter til de enkelte digte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2011

af

af

Kirsten Katholm

d. 17. juni 2011

Digtsamling for alle lyriklæsere herunder de der gerne vil læse klassiske japanske haiku.

Den japanske forfatter Matsuo Basho (1644-1694) er berømt og anerkendt i hele verden for sin digtekunst. Med denne udgivelse foreligger for første gang på dansk et fyldigt udvalg af hans haikudigtning. Bogen indledes med en introduktion med litteraturliste af Niels Kjær om Matsuo Bashos liv og digtning. Dernæst følger en lang række nummererede haiku. Numrene henviser til noter bagerst i bogen og i øvrigt til nummereringen i en komplet engelsk udgave af Matsuo Bashos samlede haiku udgivet i 2008 ved Jane Reichhold. Niels Kjær har oversat og kommenteret de udvalgte haiku, og bogen er blevet til efter flere års studier i Bashos originale japanske tekster. Niels Kjær, som er teolog og medstifter af Dansk Forfatterforenings haikugruppe, har desuden oversat og udgivet en lang række bøger.

Essaysamlingen I øjenhøjde, 1999 af Erik Skyum Nielsen indeholder et essay Snerlens herlighed om Matsuo Bashos liv og digtning. Hans Jørgen Nielsen har medtaget en række haiku af Matsuo Basho på dansk i sin bog HAIKU fra 1963, derudover findes der kun få haiku af forfatteren oversat til dansk.

En flot samling af haiku der er skrevet af en af verdenslitteraturens store lyrikere. Det er udtryksfulde haiku, der i få enkle ord gengiver en dyb og intens stemning af det sublime øjeblik i det almindelige liv.


Berlingske tidende

d. 4. nov. 2011

af

af

Jørgen Johansen

d. 4. nov. 2011


Standart

Årg. 25, nr. 3 (2011)

af

af

Poul Bjergegaard

Årg. 25, nr. 3 (2011)



Informationer og udgaver