Ikke mig : digte

"Kultfigur for post-punk kvinder" skrev New York Times engang om Eileen Myles. Disse vrede og vilde digte viser hvorfor. Kan læses af alle digtelskere, mænd som kvinder.

Dobbelt digtsamling skrevet mellem 1981 og 1989 af den prisbelønnede feminist, Eileen Myles. Centralt står et jeg, som i en heftig ordstrøm - fx som private dagbogsindføringer eller tale henvendt til et du - kredser om alt fra homoseksualitet og sociale normer til kapitalismekritik, fra barndomsminder til løgn og overdrivelser. I baggrunden står 1970'ernes og 1980'ernes New York samt en kritisk undersøgelse af, hvad kunst og litteratur er: "Man kan argumentere for / at poesi skal være dyb, men det argument er ikke mig.".

Vild og farverig digtsamling, som konstant kritiserer og udvider begrebet for litteratur i en metafiktiv, selvransagende leg. Det er indigneret, dybt og symboltungt og samtidig lige-ud-af-landevejen og anti-romantisk. Mette Moestrup har lavet en flot, kraftfuld oversættelse, der gengiver digtenes dødsangste powerraptus: "Jeg tror jeg er forudbestemt / til at blive glemt / af dig og andre som / dig - dig og dine. / Det er utroligt som alt suser forbi.".

Myles er mest kendt i indviede kredse, men hendes indflydelse på særligt feministisk litteratur og kunst er stor. Man kan spore arven fra Myles hos fx Mette Moestrup i bl.a. Dø, løgn, dø. Se evt Moestrups artikel for flere beslægtede forfatterskaber: http://www.litteratursiden.dk/artikler/feminist-forever-mm.

Læs hele vurderingen