Bøger / skønlitteratur / noveller

Ikke altid sådan her : fortællinger fra afgrunden


Beskrivelse


Noveller. 16 beretninger fra et moderne Danmark, hvor vi følger mennesker, primært mænd, der bevæger sig på kanten af afgrunden - både konkret og i overført betydning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 16. apr. 2012

Denne fine novellesamling henvender sig primært til mænd - det er hankønnet, der dominerer rollelisten. Men der er bestemt også noget at komme efter for kvinder, og det er ofte de kvindelige karakterer, der driver fortællingerne frem. En underholdende samling, som fortjener en plads på landets biblioteker. Gerne formidlet i en udstilling om "Mænd på kanten" eller "Moderne danske noveller.".

Gennem 16 noveller, der varierer i længde fra 4 til 30 sider, møder vi mange forskellige skæbner, som har det til fælles, at de på den ene eller anden måde bevæger sig på afgrunden i deres forsøg på at finde sig selv. Vi møder bl.a. den desperate børshaj, drengen med brandsåret og den sofistikerede alkoholiker. På trods af de store forskelle formår forfatteren at "spænde" en rød tråd ud over fortællingerne - en tråd som alle de medvirkende vælter over! Det er både rørende, modbydeligt og tankevækkende på samme tid, og forfatteren benytter et enkelt og sikkert sprog, som gør, at man suges ind i de enkelte fortællinger, der bruges til at reflektere over samfundet generelt.

Man kunne fremhæve Peter Hovmands egen novellesamling Hen over jorden, men også novellesamlingen Mount København - ikke så meget i forhold til indholdet, som i forhold til det skarpe blik på det moderne menneske og det moderne samfund samt det skarpe sprog og ironien.

Novellesamlingen er underholdende, den er tankevækkende og viser en forfatter med et stærkt greb om det danske sprog. En udgivelse jeg anbefaler på det varmeste.


Berlingske tidende

d. 12. maj 2012

af

af

Niels Houkjær

d. 12. maj 2012