I andet bind af trilogien Sagaen om Valhal, der foregår i bronzealderen og bygger på myter fra den nordiske mytologi, er Freja og Tors datter Idun titelfigur. Som i første bind Freja der udkom i foråret 2004, er det dog stadig Freja der står i centrum - som kvinde, gudinde og nu også som mor. Der er brug for hendes magiske kræfter, da dødsguden Hel gennem sin præstinde Hyndla har forbandet både aser og vaner med en pestlignende sygdom, kaldet svartsot. Freja henter ekstra kraft fra et smykke, som Hel begærer, og begiver sig ud på en farefuld færd til underverden, inden handlingen kulminerer i et stort slag, hvor Freja og Tor kæmper side om side. Deres indbydes had/kærlighedsforhold er gennemgående i den dramatiske handling, hvor der energisk elskes, ofres, kæmpes og udøves trolddom. Sproget er en blanding af gammelt og nyt, med gamle ord i moderne, korte, actionprægede sætninger og et følelsesladet ordvalg. En del af handlingen kredser om forældre/barn relationer og menneskeliggør dermed figurerne mere end i første bind. Bøgerne bør læses i sammenhæng, og jeg tror ikke at dette bind og omtale i dameblade ændrer på efterspørgslen. Sidste del om Frejas opbygning af Valhal og barnebarnet Saga udkommer maj 2005.