Bibliotekernes vurdering
d. 5. apr. 2019
af
af
Kirstine Nielsen
d. 5. apr. 2019
Den foreliggende bog om idrætsskader er af svensk herkomst. Hensigten med bogen har været at beskrive de almindeligst forekommende skader og give forslag på forebyggende foranstaltninger, førstehjælp, lægehjælp, behandling, genoptræning m.m. Bogen henvender sig i første række til aktive idrætsudøvere og trænere, men også til praktiserende læger, hvoraf mange ikke har specielt kendskab til idrætsskader. Alle tænkelige former for skader gennemgås, og der gøres meget ud af forebyggende træning, udrustning, hygiejne, ernæring m.m. Skønt skrevet af eksperter sker dette i et let forståeligt sprog, så læseren ikke har vanskeligheder ved at tilegne sig emnet. I forvejen har de fleste biblioteker sikkert en lille bog (Clausens forlag, 1973) om emnet, men det ligger i sagens natur, at den foreliggende bog er både grundigere og mere omfattende, og den vil uden tvivl være til nytte for mange.