Bøger / faglitteratur

Idrætsledelse


Beskrivelse


11 fremtrædende personer indenfor dansk idræt fortæller om deres ledelsesmæssige erfaringer, og præsenterer tilsammen et billede af ledelse i dansk idræt netop nu. Både om idrætsledelsen betydning for selve sportsudøvelsen og for opbygningen at det miljø som den udøves i, samt om ledelsens betydning overfor medier og omverden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 6. sep. 2011

Bogen om idrætsledelse henvender sig til læsere, som på en eller anden måde er aktive inden for den danske idrætsverden, det være sig både ledere og ansatte. Den vil også kunne bruges af studerende ved seminarier og andre uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med faget idræt.

Udviklingen i Danmark er gået fra at det traditionelt har været frivillige ildsjæle som har ledet de forskellige idrætsorganisationer til i dag, hvor de er suppleret med professionelle ledere med mange forskellige kompetencer. Selv om frivillighedfaktoren stadig er vigtig, kommer idrætsledelse mere og mere til at ligne den ledelse, som foregår i alle andre organisationer. De forskellige artikler i denne bog er alle skrevet af personer, som har beklædt ledende stillinger i idrætsverdenen, og dermed giver bogen eksempler på, hvordan virkeligheden ser ud, og de mange historiske tilbageblik fortæller om hvordan idrætsledelse har været, og samtidig tegnes en række portrætter af nogle af de personer, som har gjort en stor indsats for dansk idræt. Her er artikler af Per Kaalund, Preben Kragelund, Leif Mikkelsen, Steen Ankerdal, Niels Chr. Holmstrøm med flere.

I år er der kommet en bog mere med titlen Idrætsledelse, som mere beskæftiger sig med ledelsesteorier. De 2 bøger supplerer på den måde fint hinanden.

For læsere, der interesserer sig for idrætsverdenen i Danmark, giver bogen et interessant indblik i de forskellige facetter af idrætsledelse, og hvordan konkrete ledelsesopgaver er blevet grebet an.