Idrætslitteraturen har i de senere år i stigende grad beskæftiget sig med idrættens samfundsmæssige sammenhæng, og dermed med målsætningen for landets idrætspolitik. Med baggrund i denkulturministerielle betænkning »Idrætten og fritidslivet« giver de to forfattere (pædagoger og aktive idrætsudøvere) deres bud på en ny idrætspolitik. Groft sagt er det et opgør med eliteidrætten,et opgør med en lang række idrætslige dogmer og en bekendelse til den selvaktiverende og afslappede sportsudøvelse. Gennem korte artikler og interviews med trænere, pædagoger og aktive afdækkes denkonserverende tendens i idrættens organisering og praktisering. Professionalismen og dens klare sammenhæng med den almindelige kapitalistiske udbytning belyses. Det er en sympatisk, men nogetkalejdoskopisk bog, som kommer rundt om mange emner, men ikke trænger så dybt ned i dem som ønskeligt. Som et provokerende debatoplæg er den dog i højeste grad anvendelig. Sprogligt er denlettilgængelig, og den kan kaperesfra 15-16 år. Ungdoms- og voksenafdelinger og skolebiblioteker.