Bøger / faglitteratur

Idræt, oplevelse og identitet


Beskrivelse


Om idrættens egenværdier, oplevelser i forbindelse med idræt og om oplevelsernes betydning for identiteten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2006

af

af

Conni Boll Christensen

d. 14. juni 2006

Forfatteren har undervist på en idrætsskole, er mag.art. i russisk og inkarneret roer gennem seks årtier. Udgangspunktet for denne lille bog er en undren over, at heftig fysisk aktivitet kan give en større erkendelse af sig selv og omverdenen. I en række små essaylignende kapitler underbygges overvejelserne med tekster af forskellige forfatteres filosofiske iagttagelser af menneskets natur. Idrætsoplevelser undersøges ud fra begreber som erkendelse, kvalitet, kamp, tid og fællesskab. Idrættens værdier og natur beskrives, ligesom forfatteren filosoferer over, hvordan idrætsmænd forholder sig til sine medmennesker og samfundet. Faren for, at supportbevægelser kan forføre unge til at forveksle en rolle med identitet påpeges og nutidens sundhedsapostle får et ordentlig skud for boven. I et kapitel fortæller forfatteren om sin store glæde ved roning, der transformeres til en generel glæde ved selve livet. I dette kapitel refereres til flere relevante tekster om roning. Bogens forside prydes af en fotocollage med glade roere og fjerne galakser kaldet "Gennembruddet til Kosmos". Hvis læseren holder tungen lige i munden, venter her en intellektuel og anderledes indføring i idrættens væsen. Med udførlige noter og litteraturhenvisninger.