Bøger / faglitteratur / erindringer

I skyggen af Højbjerg : historien om en fader


Beskrivelse


Lene Pors (f. 1951), adoptivdatter af den af nogle formodede gerningsmand til Højbjerg-drabet i 1967, Jørgen Peter Andersen (f. 1908), fortæller om en opvækst med en adoptivfar, der udadtil var en ulastelig forretningsmand og senere folketingspolitiker, men indadtil en hustyran og psykopat. Det er også historien om hvordan det lykkedes forfatteren at bryde ud og skabe sig et selvstændigt liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2018

af

af

Lars Ovesen

d. 17. apr. 2018

Den 10. november 1967, sidst på formiddagen, blev Marie Lock-Hansen slået ihjel i Århusforstaden Højbjerg. Morderen blev aldrig fundet, men formodes at være "repræsentanten". Læs her adoptivdatterens beretning om en opvækst i "repræsentantens" hus. For dem, der gerne læser danske kriminalsager.

Lene Pors, der er forfatteren bag denne bog, er adoptivdatter af den formodede gerningsmand til Højbjerg-drabet i 1967. Læs her hendes personlige beretning om en opvækst med en adoptivfar, der udadtil var en ulasteligt klædt forretningsmand og senere folketingspolitiker, men indadtil en hustyran og psykopat. Det er også historien om at bryde ud, om at genfinde selvværd og om at skabe sig et selvstændigt liv.

Det er barsk og personlig læsning. Bestemt ikke for dem med sarte nerver eller ar på sjælen. Men en god bog, der fortæller en vigtig historie. Som læser føler man at man kommer ind under huden på adoptivdatteren Lene Pors og fornemmer den mistrivsel, der har været i hjemmet. Generelt en barsk historie, der dog også har sine lysstråler.

For yderligere litteratur om repræsentanten se Peer Kaae's Maries morder.