Bøger / skønlitteratur / noveller

I sjælens spejl


Beskrivelse


Noveller, der dels beskæftiger sig med en dansk hverdag i 1950'ernes Danmark, dels beskæftiger sig med en åndelig verden, hvor reinkarnation, tidsrejser og telepati er naturlige dele af tilvæelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 30. sep. 2005

Novelledebut af forlagets medstifter, f.1948, med uddannelse og virke inden for bl.a. research og undervisning. Novellerne falder i to grupper. I den ene, der kendetegnes af bl.a. de to lidt længere tekster "Fra barndommens gade", er det realistiske erindringer fra en barndom i halvtredserne, hvor man kunne løbe til bageren efter flødeskum, hvor man kørte med damptog, og hvor køerne blev malket med håndkraft. Her er glimt fra både storby og land, og teksterne har deres liv ikke i pointer men i præcise og tætte sansninger, hvor det, der engang var, bliver nærværende igen. Den anden, større gruppe er præget af, hvad mange vil kalde det overnaturlige, en åndelig verden, hvor tidsrejser og telepati er organiske dele af tilværelsen. Her er forudanelser og drømme og virkelighed, fortid og nutid vævet sammen, som i "Et møde med fortiden", hvor en afdød elsket hustru vender tilbage i form af en anden kvinde med den afdødes karakteriske øjne. Hun medbringer et brev, hvori den afdøde fortæller, at hun har fulgt sin mand og deres børn i alle årene i deres tilværelse i Danmark og nu vil vente på ham hjemme i deres gamle hjem i Israel. For nogle vil dette være (mulig) virkelighed, og de kan læse med, for sproget fungerer fint, mens skeptikere næppe vil følge med. Altså primært for læsere af åndelig litteratur.



Informationer og udgaver