Fascinerende skildringer af livet i Tyskland i 1930'erne efter nazisternes magtovertagelse, som særligt historisk interesserede læsere vil sætte pris på. Bogen er nem at læse og kan bruges bredt.

Den tyske forfatter Hans Fallada er især kendt for sine romaner, der foregår i mellemkrigstiden, fx Lille mand, hvad nu. Sidste år udkom romanen Alene i Berlin for første gang på dansk. Nu får vi så også lejlighed til at lære Fallada bedre at kende i hans fængselsdagbog fra 1944, hvor han fortæller episoder fra sit liv. Notaterne skrev han i fængslet med en næsten mikroskopisk skrift, som ikke umiddelbart lader sig tyde. Fallada husker tilbage på sin og hustruens tilværelse i 1930'erne, hvor en række smålige nazistiske magtstræbere gjorde alt for at genere ham. Fallada fortæller i en åbenhjertig selvkritisk og selvironisk stil, og det er tydeligt, hvor tynd en linje han som antinazistisk forfatter balancerede på i et samfund, hvor nogle af de mest tarvelige mennesker af partiet ophøjedes som konger. Fallada fortæller om sine forlæggere og den forgæves kulturkamp, censur og forfølgelse, nazisterne uafladeligt jagede anderledes tænkende med.

Den tyske kulturs opløsning efter nazisternes magtovertagelse er også mesterligt skildret i Victor Klemperers dagbog Jeg vil aflægge vidnesbyrd til det sidste.

Falladas letlæste fængselsdagbog fortjener mange læsere, som her kan komme tæt på dagligdagen for almindelige tyskere, der var underlagt nazisternes terrorregime.