Bøger / faglitteratur til børn / biografier

I heroinens kløer


Beskrivelse


Mortens mor beretter om Mortens (1962-1995) liv fra han som 12-årig begynder at ryge hash til han dør af en overdosis og om familiens ulige kamp mod misbruget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 1997

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 6. nov. 1997

I 1995 døde 79 mennesker af en overdosis i Oslo, og bag hvert dødsfald ligger der skjult en tragedie, både for narkomanen selv, for familien og for dem, der bliver udsat for kriminalitet fra narkomanen i den evige jagt på penge til misbruget. En af de 79 var Morten, som der fortælles om i denne bog. Det er hans mor, som fortæller om hans korte liv, han startede med at ryge hash som 12-årig, og inden der var gået mange år, var han på heroin, amfetamin og andre piller, og hele hans liv var koncentreret om at skaffe penge. Morten voksede op hos sin mormor og morfar, og det er rystende at læse, hvordan de og andre gør alt for at hjælpe drengen, og hvordan han snyder dem og misbruger deres tillid gang på gang. Vi hører om opholdene på et behandlingshjem, hvor det i begyndelsen går godt, indtil Morten igen falder i. Mortens mor har skrevet bogen som en advarsel til alle unge, om hvad rusgifte kan føre til, og som en slags trøst til dem, som har narkomaner i familien eller i omgangskredsen. Man er ikke i tvivl om, hvad hun mener om forslaget om at legalisere hash. Det er en historie, som er hørt før, bl.a. i Martina af Lilian Hoffmann, men den er stadig vigtig og nødvendig. Jeg tror, mange unge vil sluge denne bog.