Bøger / skønlitteratur / digte

I det fri


Beskrivelse


Haiku-inspirerede digte om naturen og om kroppens fornemmelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2011

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 23. mar. 2011

Haiku-digtning har i de senere år indtaget en større plads i dansk lyriks minimalistiske tradition. Denne samling føjer sig fint ind i traditionen.

Dette er I.H.s første lyriksamling. Den består af 55 digte. De er inspireret af klassisk japansk haiku-digtning. De rummer forskellige indtryk fra omverdenen og de refleksioner, indtrykkene fremkalder. En del af digtene er ultrakorte som fx digtet "Svimmelhed": "Når havet føles/er himlen tættere på/stjerner i min krop". Andre af digtene fylder op til en side. Her er mange naturindtryk; men også kroppen indtager en stor plads i digtene som i eksemplet ovenfor. De er så enkle og så smukke både billedmæssigt og klangligt, at det var lige før en ensformighed ville indtræde, hvis der ikke også blandt digtene var nogle mere foruroligende toner. Det gælder fx i "Kropslighed", hvor kræfter er på spil, og som slutter med versene: "Hvem holder jeg med/hvilke celler har magten/jeg ser bare på". Eller det kan være som i digtet "Memento", der handler om smerten og i lyrisk form beskriver en hvinende, kropslig smerte. Det gør samlingen vedkommende.

I.H. har skrevet og udgivet pædagogisk materiale om tøj og flere bøger om animationsteater - bl.a. sin ph.d.-afhandling. Hun har bidraget til flere lyrikantologier fx Dansk Forfatterforenings "Haiku Danmark antologi", 2011.

Det er en fin debut. Blandingen af de smukke sansninger og de digte, hvor noget er på færde, får samlingen til at leve.



Informationer og udgaver