Romanen hører til Herta Müllers hovedværker om livet i et diktatur i Rumænien. Den udkommer første gang på dansk (på tysk i 1997) og vil stå som et stærkt mindesmærke i den europæiske litteratur nu og fremover

.

Romanen fortæller om en navnløs fabrikssyerske, der forfølges af det rumænske sikkerhedspoliti. Hun er på vej med sporvognen til forhør, hvilket hun har prøvet mange gange før. Angsten er særlig stærk denne gang, og turen med sporvognen bliver til et vågent mareridt, for hvad venter ved endestationen. Vejen derhen er hendes refleksioner over de personer, der kører med i sporvognen og hendes liv - et liv med en dranker, en familie, hvor hun var uønsket og svigtet og hårdt arbejde på fabrikken. Hendes forseelse er, at hun har lagt små sedler med sin adresse ind i det tøj, der skal af sted til Italien i håbet om at slippe bort. Herta Müllers sprog er smukt, stærkt og fortættet med mange overraskelser, fx "Ydmygelse, hvad skal man ellers kalde det, når man føler sig barfodet over hele kroppen"

.

Herta Müllers bøger regnes blandt moderne tyske klassikere (hun har levet i eksil i Tyskland i flere år) og tæller værker som Dyret i hjertet og Ræven var allerede dengang jægeren. Sammen med disse to udgør denne roman en trilogi om livet i et østblokland

.

Herta Müller fik Nobelprisen i 2009 og markerer denne status i den mesterlige, fortættede og vigtige bog om livet bag jerntæppet i et Rumænien under diktatur

.