Forklaringen på følelsesmæssig intelligens - eller i hvert fald en del af forklaringen - blev givet af den italienske neurolog og psykolog Giacomo Rizzolatti, da han i 1990'erne opdagede tilstedeværelsen af de såkaldte spejlneuroner i hjernebarken. Disse specielle nerveceller aktiveres ikke alene ved en bestemt handling eller følelse hos individet, men de aktiveres også, når individet iagttager en tilsvarende handling hos et andet individ. Forfatteren, der er tysk professor i medicin, beskriver, hvorledes denne neurobiologiske opdagelse har fået sensationel betydning for en videnskabelig forståelse af psykologiske begreber som intuition og empati. Spejlneuronerne er altså en væsentlig faktor i alle menneskets sociale relationer, og de kommer specielt på overarbejde i situationer som forelskelse og spædbarnspleje, hvor succes i det mellemmenneskelige samspil er særlig vigtig. Bogen er skrevet i et rimeligt letlæst sprog, men kan selvfølgelig ikke komme uden om en række videnskabelige termer og ræsonnementer, og den vil derfor ikke få samme folkelige bevågenhed som eksempelvis Goleman: Følelsernes intelligens (1997).