Bøger / skønlitteratur / noveller

Hvor du er : 9 historier skrevet live, mens Danmark var ramt af coronakrisen


Beskrivelse


En samling af 9 noveller skrevet under corona og om corona.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2020

af

af

Merete Trap

d. 5. maj 2020

Hvad foregår der bag dørene i et Danmark i undtagelsestilstand, hvor håndsprit har fået ny værdi? Denne udgivelse kommer med 9 mulige svar. Udgivelsen henvender sig til læsere af samfundskritisk litteratur og vil sikkert også kunne bruges på de gymnasiale uddannelser.

En samling af 9 små historier, skrevet mens Danmark har været ramt af corona. Novellerne bærer titler som "De forbipasserende", "Træer har rødder, mennesker har corona" og "Afstand". Alle fortællinger har corona som omdrejningspunkt. De bidragende forfattere tæller fx Benjamin Lamberth, Thorstein Thomsen og Vibeke Marx. Efter hver fortælling forholder de enkelte forfattere sig til spørgsmål som "Hvilket øjeblik husker du mest tydeligt fra krisen" og "Hvem var du sammen med"?.

Dette er en interessant lille udgivelse, som har stor relevans under corona. Bogens fortællinger centrerer sig omkring de menneskelige relationer og reaktioner, når man pludselig står overfor en usynlig fjende, som fx en virus. Vi møder mennesker der udskammer hinanden pga smittefare, mennesker der isolerer sig og mennesker under pres. Alt sammen relevant, men også en relevans som vil ebbe ud.

Hvis man gerne vil læse litteratur skrevet under coronaen, kan man med fordel kaste sig over Louise Juhl Dalsgaards digtsamling I dag skal vi ikke dø. Herudover findes også podcasten "Dagbog fra Covid 19", hvor forfatterne Caspar Eric og Knud Romer fortæller.