En anonym vanskabning på jagt efter hævn, en udviklingshæmmet kæmpe der dræber og en traumatiseret datter under hypnose. Dennis Jürgensen blander elementer fra klassisk horror og fantasy ind i denne skandinaviske krimi, som således får en målgruppe, der udover de gængse krimifans også omfatter yngre læsere.

Jürgensen fortsætter her beretningen om efterforskningslederen Roland Triel, som vi kender fra Løbende tjener

---

---

Dansende røde bjørne

---

---

og Dansende røde bjørne. Triel arbejder hårdt, og er på vej ind i et nyt liv. Han har endda fundet en ny kæreste, men det er stadig det brutale mord på hans kone, og den traumatisering det påførte hans datter, der optager ham. Bogen forfølger flere parallelle handlingstråde, der ind i mellem strejfer hinanden, og som stedse krydser tættere på Triel, som til slut må se sine nærmeste truetJürgensen fortsætter her beretningen om efterforskningslederen Roland Triel, som vi kender fra Løbende tjener og . Triel arbejder hårdt, og er på vej ind i et nyt liv. Han har endda fundet en ny kæreste, men det er stadig det brutale mord på hans kone, og den traumatisering det påførte hans datter, der optager ham. Bogen forfølger flere parallelle handlingstråde, der ind i mellem strejfer hinanden, og som stedse krydser tættere på Triel, som til slut må se sine nærmeste truetJürgensen fortsætter her beretningen om efterforskningslederen Roland Triel, som vi kender fra Løbende tjener og Dansende røde bjørne. Triel arbejder hårdt, og er på vej ind i et nyt liv. Han har endda fundet en ny kæreste, men det er stadig det brutale mord på hans kone, og den traumatisering det påførte hans datter, der optager ham. Bogen forfølger flere parallelle handlingstråde, der ind i mellem strejfer hinanden, og som stedse krydser tættere på Triel, som til slut må se sine nærmeste truet.

Jürgensen er ferm til at skrue et plot sammen. Romanen er trods den komplicerede handling sammenhængende og flot tilspidset mod slutningen. Han har en enorm erfaring i at fange og fastholde et publikum, og det udnytter han til at nå meget bredt ud. Skal man finde hår i suppen kunne man mene, at sproget ikke altid er helt konsistent og, at især dialogen ind i mellem bliver lidt omstændelig.

Jürgensen sammenlignes ofte med Nesbø. Måske er denne sprogligt et trin over. Til gengæld lader Jürgensen sig ikke lokke ud i samme handlingsmæssige vidtløftigheder som Nesbø gør det i fx Panserhjerte

---

---

Jürgensen sammenlignes ofte med Nesbø. Måske er denne sprogligt et trin over. Til gengæld lader Jürgensen sig ikke lokke ud i samme handlingsmæssige vidtløftigheder som Nesbø gør det i fx Panserhjerte.