Leonora Christina Skovs biografiske roman om at skabe sig selv som forfatter med en bagage af skyld og skam og en svidende uønsket intimitet fra en forlægger. Til de mange læsere af hendes første autofiktive roman og til læsere af romaner om dysfunktionelle familier

.

I efterfølgeren til 

Den, der lever stille

---

---

 fortæller Leonora Christina Skov historien om sin stenede vej til at blive en etableret forfatter, hvor hun to gange strakte sig langt udover egne grænser. Om sin opvækst som mobbeoffer i folkeskolen, og om forældrenes ukærlige, regelbaserede forhold til hende. Foredragsturneen efter udgivelsen af 

Den, der lever stille

---

---

 sætter gang i hendes erindringer om barndom og ungdom. I flashbacks fortæller hun om smertefulde og gode oplevelser i fortiden, og om sit nuværende forfatterliv og samliv med hendes kone Annette

.

LCS er velskrivende og intens, med pudsige ordspil, malende billeder, og en stålsathed på, at den tynde tråd fra barndommen ikke skal knække forfatterdrømme eller ønsket om at leve sit liv som hun vil. Romanen er meget levende der, hvor LCS glemmer sig selv for et øjeblik og fx fortæller historien om rollen som fødselshjælper for en dement mands erindringer, der giver hendes input til romanen 

Silhuet af en synder

---

---

Flere danske forfattere har i romanform skrevet om deres dysfunktionelle familier, fx Kim Leine, Knud Romer, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Thomas Korsgaard

.