På en gang hjerteskærende og absurd komisk er denne fine udviklingsroman, der delvis bygger på den 21-årige forfatters noget blandede barndom for enden af en grusvej i Nørre Ørum ved Skive. Faderen er frustreret, økonomien i ruiner og moderen depressiv. For alle læsere af fx Erling Jepsen og Riebnitzsky.

Tue er ældste barn på en forgældet og forfalden gård. Da moderen føder et dødfødt barn, får hun en varig depression. Hun spiller Casino på computeren hele dagen, mens børnene må klare sig, og faderen bliver mere og mere frustreret, hvilket især går ud over Tue. Finanskrisen kradser, og da en farbror låner dem penge, gør det dem fuldstændige afhængige af ham. I skolen er Tue ikke populær, han laver ofte ulykker, men han klarer sig, lader sig egentlig ikke slå ud. Hovedpersonen hedder Tue og ikke Thomas, så der er ikke tale om en selvbiografi, men alligevel meget tæt på. Det er Thomas Korsgaards debutroman, han er 21 år og har gået på Zetlands talenthold.

Fantastisk debut, tænk at være 21 år og så allerede kunne skrive sådan. Den sorte, underspillede humor og absurditet er fint balanceret med alvor og drengens ensomhed, samtidig rummer romanen også kærlighed til familien.

Erling Jepsen er oplagt at sammenligne med, selvom han var meget ældre, da han skrev om sin dysfunktionelle familie i Kunsten at græde i kor

---

---

. Kan man lide ham, vil man også synes om KorsgaardErling Jepsen er oplagt at sammenligne med, selvom han var meget ældre, da han skrev om sin dysfunktionelle familie i Kunsten at græde i kor. Kan man lide ham, vil man også synes om Korsgaard.