Hvide tænder er en meget vellykket debutroman af en meget ung forfatter (f. 1975). Hun skriver flot - fuld af energi og fremdrift - og hendes roman er en bredt anlagt og underholdende beretning fra nutidens multikulturelle England. Et gennemgående tema er det at leve i en fremmed kultur, hvor køn, race og klasse spiller en betydelig rolle. Den handler om familierne Iqbal, Jones og Chalfen fra det nordlige London; en indisk, en blandet og en hvid familie. De er meget forskellige, både hvad angår oprindelse, hudfarve, religion og levevilkår, men på godt og ondt er familierne og deres særpræg knyttet til hinanden og deres skæbner flettes sammen. Med gode personskildringer beskriver romanen hverdagens små og store sorger, men der er også plads til groteske og dramatiske optrin. Der er korte og fint indpassede tilbageblik til 2. Verdenskrig, til det indiske oprør i 1857 og til jordskælvet på Jamaica i 1907, ligesom der er tråde, som peger ind i fremtiden. Romanen som sådan er både morsom og seriøs, og yndere af tykke velskrevne underholdningsromaner med vid og bid vil forstå at sætte stor pris på den.