Emnet for bogen er hverdagssociologien, som er interaktionistiske og gruppedynamiske studier af menneskers dagligliv, også benævnt som mikrosociologien. Heroverfor står makrosociologien, der som begrebet antyder beskæftiger sig med de større linier i samfundet, og som også er det mest prestigefyldte. Bogen, der er en antologi skrevet af fortrinsvis skandinaver tilknyttet højere læreanstalter, men også med et par bidrag af amerikanske sociologer, søger at give en indføring i forskellige sociologiske traditioner, som på forskellig vis beskæftiger sig med hverdagslivet. Der gives ikke nogen samlet, præcis definition af "hverdagslivet", men det indkredses i bogens indledning, og som læser får man en god fornemmelse for, hvad det omfatter og ikke omfatter. En række klassiske teorier indenfor området danner grundlag for al tale om hverdagssociologi. Der er en amerikansk strømning kaldet Chicago-skolen, der er den marxistiske strømning, den fænomenologiske tradition, et eksistentialistisk spor, som videreføres i dele af den postmoderne tænkning; endelig er der to såkaldt "kreative hverdagstraditioner". Det er en bredere indføring end Alfred Schutz' Hverdagslivets sociologi, 2005. Bogens to redaktører har begge tilknytning til Institut for Sociale Forhold og Organisation ved Aalborg Universitet, og bogen er henvendt til studerende og undervisere ved de højere læreanstalter.

Denne bogs målgruppe er i kraft af sit emnefelt, sprog og abstraktionsniveau studerende og undervisere ved højere læreanstalter.

Bogen, der er en antologi skrevet af fortrinsvis skandinaver tilknyttet højere læreanstalter, søger at give en indføring i forskellige sociologiske traditioner, som på forskellig vis beskæftiger sig med hverdagslivet - også kaldet mikrosociologien - i modsætning til makrosociologien, der beskæftiger sig med de store tendenser så som økonomi, social stratifikation, differentiering og politik og er mere prestigefyldt. Mens mikrosociologien kigger på interaktionistiske og gruppedynamiske studier af menneskers dagligdag. Til hverdagslivet vil der være mange forskellige sociologiske indgange, hvorfor netop antologien med forskellige bidragydere synes at være en velegnet formidlingsform, og bogen forsøger at give et overblik over de mange perspektiver, traditioner og skoler indenfor hverdagslivssociologien.

1. udgaven udkom i 2005 og 2. udgave er udvidet og opdateret, så udskiftning er relevant. Hverdagslivets sociologi er stadig bedste bud på en lignende titel, den er dog ikke nære så bred en indføring.

Som sagt i indledningen af denne udtalelse har bogen et videnskabeligt niveau, der indsnævrer målgruppen. Det betyder selvfølgelig ikke, at den er uinteressant i folkebiblioteksverdenen. Det er et betydningsfuldt og værdifuldt værk indenfor sociologien.