Hver morgen kryber jeg op fra havet

En ung kvindes kærlighedsliv og sorg skildres i disse forunderlige, underholdende og skæve videnskabelige kortprosatekster. Til læsere af yngre nordiske forfattere.

Bogen består af kortprosatekster på ca. én side. Jeg-fortælleren er en ung kvinde, der følelsesmæssigt beretter om, hvordan hun fandt kærligheden og siden mistede den igen. Hun forholder sig også videnskabeligt til forholdet og verden, idet hun løbende inddrager naturvidenskabelige facts om fx jorden for millioner af år siden, mikroorganismer, solsystemet og galakserne. Frøydis Sollid Simonsen (f. 1986) er født og opvokset i Norge, men har de seneste 4½ år boet i Danmark.

Jeg synes det er en vidunderlig og forfriskende bog, der sprogligt set ligger på et højt niveau. Poetiske sproglige detaljer kombineres med (natur)videnskabelige, nærmest leksikale indslag, og det virker rigtig godt. Teksterne er underholdende og lette at læse, og man mærker en tydelig inspiration fra Darwin. Det fine omslag er en sand fryd for øjet.

Simonsen skriver i forlængelse af den litterære tendens/trend i dansk litteratur, der kombinerer det følelsesmæssige perspektiv med naturvidenskabelige fakta. Det gør også Amalie Smith i I civilDet kemiske bryllup og Ida Marie Hede i Det kemiske bryllup. Sidstnævnte er dog sværere at læseSimonsen skriver i forlængelse af den litterære tendens/trend i dansk litteratur, der kombinerer det følelsesmæssige perspektiv med naturvidenskabelige fakta. Det gør også Amalie Smith i I civil og Ida Marie Hede i . Sidstnævnte er dog sværere at læse.

Læs hele vurderingen