Hvem narrer hvem

Forf. har i forvejen skrevet mange børnebøger, også eventyr, som denne hans nyeste udgivelse. Tager man 2 dele Den bestøvlede kat, 1 del Prinsessen på ærten og 1. del ordsproget: klæder skaberfolk, så har man stort set indholdet af dette eventyr. Hovedpersonen er datteren af en fattig skovhugger. Hun arver hans kat, der viser sig at kunne tale. Ved at følge dens råd bliver hun ejer atslottet og riget Gyldenborg og gift med en smuk prins. Teksten er skrevet i den lidt knappe stil, der hører eventyret til, ligesom tallet 3 og gentagelsen indgår. Miljø- og persontegning er enkelog genkendelig fra andre eventyr. Ida Gantriis har ill. bogen med s/h stregtegninger, der opfylder ens forestilling om en karet, langt lyst prinsessehår, smukke kjoler m.m.; de rummer liv ogbevægelse, da de er tegnet i hendes personlige, her let karikerede streg. Farveforsiden fanger øjet. Forfatteren har vævet de forskellige elementer i eventyret sammen til en velfungerende helhed,der vil tiltaleeventyrlæsere fra 10 år, men nyt eller originalt kan det ikke kaldes, dertil er der for meget direkte lån.

Læs hele vurderingen

Grundsubstansen i Jørgen Liljensøes bøger har altid været det solide håndværk. Det var det. han i 1982 modtog Skolebibliotekarernes Børnebogspris for. Han har skrevet skøn- og faglitterærebøger om dyr og om børns forhold til dyr og, væsentligst, gendigtninger af de kendteste, gamle, danske vikingesagn. I de senere år har han skrevet bøger, der tenderer det eventyrlige. Hvem narrerhvem er et decideret eventyr, eller rettere, et forsøg på at sammensmelte to kendte eventyr, Den hestøvlede kat og Prinsessen på ærten, med nødvendige tillempelser og fordanskninger. Eksempelvis ermøllerens søn blevet til skovhuggerens datter og grev Carabas til prinsessen af Gyldenborg. Det væsentlige i handlingsforløbet forbliver dog det samme, desværre som en omstændelig, snakkesalighistorie, der bryder eventyrets stramme form, uden at tilføje det noget nyt i hverken stil, sprog eller indhold. Tilbage er en noget langtrukken, håndfast gengivelse, uden det drama og den poesi,der ellers præger deoprindelige eventyr. De let naive, tilstræbt humoristiske illustrationer understreger det diffuse, upoetiske præg. Kan selvlæses fra ca. 4. kl.

Læs hele vurderingen