Bøger / skønlitteratur / roman

Hvem er kat - hvem er mus


Beskrivelse


Krimi. Sidney er sammen med sin unge kone, Alicia, flyttet ud på landet i Suffolk. Han skriver uden større held på en TV-serie. "Det perfekte mord" er Sidneys yndlingsfantasi, og da Alicia er bortrejst får den litterære leg nyt liv.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2011

af

af

Beth Høst

d. 5. aug. 2011

I denne tid, hvor fokus på klassikere er markant, kan denne roman sagtens henvende sig både til dem, der interesserer sig for det litterære arvesølv og dem, der ganske enkelt kan lide en gedigen og velskrevet psykologisk thriller.

I rækken af Highsmith-genudgivelser kommer her en thriller fra 1965. Sidney er en udbrændt forfatter, der har forladt sin amerikanske hjemstavn (som Highsmith selv) og med sin unge smukke og britiske hustru, Alicia, er flyttet ud på landet i Suffolk. Ægteskabet går ikke særlig godt, Alicia maler lidt men keder sig, og Sidney er kørt fast i arbejdet med at skrive på en tv-serie i krimigenren. Alicia tager væk nogle dage, som hun før har gjort, og da hun kommer hjem, enes de to om, at hun forsvinder igen og ikke kontakter eller vil kontaktes, men vender tilbage, når/hvis hun har lyst. Nu tager Sidneys historier en drejning, hvor han leger med ideen om det perfekte mord på Alicia, hvordan han gemmer liget etc. Er det bare en leg? og hvad er Alicias rolle? Naturligvis er historien et billede fra en tid, hvor folk knapt nok havde fastnettelefon, og en blyant samt skrivemaskinen, var forfatterens redskaber. Men historien fortælles så lavmælt og så præcist, at det er en fornøjelse, læseren indfanges umærkeligt, og det er den gode forfatters særkende. I øvrigt også velfungerende miljøbaggrund med gode detaljer.

Sproget er opdateret med så sikker hånd, at bogen virker litterært helt nutidig og frisk.

Solid og interessant genudgivelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Dan Heinsen

d. 19. dec. 2018

Et kunstnerægteskab i opløsning er emnet for denne Patricia Highsmithkriminalroman. Ligesom i den tidligere udsendte Glascellen er det også her det psykologiske moment mere end det direkte kriminelle, der interesserer forfatterinden. Når man følger handlingens forløb giver det ligefrem mindelser til den uafvendelige skæbne, som skildres i de græske tragedier. Desværre kan slutningen ikke siges at være helt på højde med den fremragende optakt; bogen skal dog anbefales som værende en god kriminalroman i den psykologiske genre, og emnets almene interesse kan vel næppe betvivles, for findes der overhovedet det æg.epar, hvor ikke enten den ene part eller begge har syslet med tanker om at slippe af med fællen på en fiks måde??.


Jyllands-posten

d. 15. nov. 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 15. nov. 2011


Jyllands-posten

d. 15. nov. 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 15. nov. 2011


Weekendavisen

d. 19. aug. 2011

af

af

Katinka Bruhn

d. 19. aug. 2011


Berlingske tidende

d. 11. juli 1968

af

af

Tage La Cour

d. 11. juli 1968