Bøger / faglitteratur til børn

Hvem er iranerne?


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2001

af

af

Elin Søborg

d. 31. okt. 2001

Forf. har tidligere skrevet bindet om Iran i serien Asien biblioteket, 1990, der mest beskæftiger sig med geografiske emner. Denne bog indeholder en ultrakort gennemgang af Irans historie med hovedvægten lagt på tiden lige op til revolutionen i 1979 og den politiske udvikling siden da. I et par kapitler beskrives dagligdagen og udsigterne for befolkningen i Iran og for de iranere, der bor i Danmark, bl.a. de økonomiske problemer, kvindernes stilling og fatwaen over Salman Rushdie tages op. Teksten er mere konstaterende end analyserende, og de politiske tumulter, der endte med præstestyrets totale magtovertagelse og udryddelse af oppositionen, er ikke omtalt, men til gengæld har denne bog den seneste udvikling mod en mulig demokratisering efter valgene i 1999 med. Teksten er læseteknisk bearbejdet og sat i korte afsnit og med sort/hvide billeder på næsten hvert opslag. Den er lidt lettere at gå til end Iran : fra revolution til reform?, 1999, men dækker ellers stort set samme emner. Et godt supplement til den ikke særligt righoldige, og ikke særligt aktuelle litteratur, der findes på dansk om emnet. Kan læses med udbytte af unge fra ca. 14 år og voksne.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2001

af

af

Marianne Andreasen (skole)

d. 31. okt. 2001

Endnu en bog i serien Aktuel historie, om Iran og iranerne. I 15 kapitler fortælles nuanceret og vidende bl.a. om det gamle kulturrige Persien, om shahen, Khomeinis oprør, gidslerne i Teheran, krigen mellem Iran og Irak, olie og økonomi, om Iran som islamisk republik, minoriteter i landet og Salman Rushdie. Vi hører om, hvordan det er at leve i Iran nu, om de politiske forhold i landet, fremtidsperspektiver og om hvordan det er at være iraner i Danmark. Læseren får et meget omfattende og grundigt billede af baggrunden for problematikken i Mellemøsten, og ikke mindst den politiske konflikt i Iran i skismaet mellem at være en islamisk stat styret af præster, og en republik styret af folkevalgte, og de problemer dette giver i dagligdagen. Bogen er illustreret med mange s/h fotos, der fint følger teksten. Kapitlerne er delt i mange underafsnit, og skrevet i meget korte sætninger med nogen delestreger for at gøre den let tilgængelig. Det er den ikke. Hvis ikke terminologien er kendt, kunne en ordliste have hjulpet. Stikordsliste og tidstavle. Redaktionen er afsluttet i aug. 2001. Der findes ikke nyere tilsvarende titler. Fra 7. kl. til emne el. opgaveskrivning og som absolut relevant, aktuel, og interessant baggrundsviden for lærere.


Historie & samfundsfag

Årg. 41, nr. 1 (2002)

af

af

Jan Daugaard

Årg. 41, nr. 1 (2002)