Et forsøg på at gentænke debatten om universiteternes placering og rolle i samfundet fremover. For alle med interesse for uddannelsespolitik og forskningens fremtidige vilkår

.

Der er delte meninger om universiteternes rolle. Det ene yderpunkt er repræsenteret i formuleringen "fra forskning til faktura". Universitetet skal forske i det, som samfundet har brug for nu og her, og de studerende skal uddannes i de retninger, som samfundet efterspørger. Ledelsesmæssigt skal der stram politisk og økonomisk styring til. Det andet synspunkt er et universitet med udstrakt autonomi og akademisk frihed, hvor forskning og uddannelse kan udvikle sig frit uden at blive korrumperet af religion, økonomi og politik. Forfatterne skitserer begge synspunkter og navngiver dem hhv. samfundsingeniører og frihedskæmpere. De forsøger at give et bud, der balancerer de to yderpoler. Universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft med to grundlæggende forpligtelser: bidrage til samfundets udvikling og samtidig bevare, respektere og producere sandhed og kritisk tænkning

.

Bogen er trods emnet formidlet i et lettilgængeligt og ligefremt sprog og abstraktionsniveau, der gør at også lægfolk forstår problemstillinger og pointer. Bør udover den akademiske verden også interessere politikere og beslutningstagere iøvrigt. Et vigtigt og klogt indlæg i samfundsdebatten

.

 

Forskningsfrihed

---

---

 og 

Fremtidens universiteter

---

---

 omhandler begge samme dilemmaer

.