Bøger / faglitteratur

Hvad vil vi med bankerne? : et oplæg til debat om EU's bankunion


Beskrivelse


Om bankernes funktion og rolle i Danmark, og som en del af EU's bankunion.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. nov. 2016

Debatbog om bankernes funktion og rolle, hvor 5 eksperter giver deres "perspektiver på vores banker og den måde, vi har indrettet vores finansielle system på." For dig som interesserer dig for debatten om bankernes rolle.

"Debatten om bankerne trænger til nye perspektiver, folkeligt engagement og et fælles ordforråd, som almindeligt interesserede borgere, politikere og eksperter kan dele." Sådan skriver Rasmus Nørlem Sørensen fra Oplysningforbundet DEO, se evt. http://www.deo.dk/, i sit forord til denne debatbog, som er redigeret af Peter Riddersborg. Bidrag er fx fra Lars Pehrsson, adm. direktør i Merkur Andelskasse: "Hvad er en bank ? - og hvilke banker vil vi have?" Andet bidrag er "Hvor kommer pengene fra? - og hvem skal lave vores penge?" skrevet af lektor Ole Bjerg. Tredje bidrag er "Hvordan opstår bobler - og hvordan kan vi undgå det?" af professor Inge Røpke. Fjerde del hedder "Hvem bestemmer over bankerne? - og hvilke regler bør man lave?" og er af Kenneth Haar. Afsluttende bidrag er "Hvor bevæger pengene sig hen - og hvad betyder det for samfundet?" af professor Jesper Jespersen. Første bog i serien "Samfundstanker" fra Oplysningsforbundet DEO.

Letforståelig og interessant debatbog om et aktuelt hedt debatteret emne.

En anden bog om bankernes rolle og det finansielle system er fx Gode penge af ovennævnte lektor Ole Bjerg.