Bøger / faglitteratur

Hvad er ego? : samtaler med Eckhart Tolle, Byron Katie, Erik Pema Kunsang, Richard Moss, Lars Muhl, Faisal Muqaddam, Denko John Mortensen, Mikkel Wold, Nina Thymark, Gangaji, Dan Millman, Chris Griscom, Shakti Gawain, Arjuna Ardagh, Michael Barnettt om sindets natur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


af Bo Heimann.

Menneskesindets natur forsøges klarlagt gennem samtaler med tænkere fra forskellige religiøse og psykologiske traditioner.

Indhold

  • Sindets ubegribelige natur / Bo Heimann

  • Den anstrengende illusion / Bo Heimann

  • Drifternes forvalter / Nina Thymark

  • Det hjertegode ego / Dan Millmann

  • Elsk dit ego itu / Shakti Gawain

  • Ego er ikke at elske Gud / Mikkel Wold

  • Bag de 84.000 slør / Ole Nydahl

  • Manden, der sidder / John Rasmussen

  • Den krystalliserede følelseskrop / Chris Griscom

  • Du er allerede dét / Gangaji

Se alle (15)

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2004

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 25. nov. 2004

Bogen er beslægtet med forfatterens Hva' med selvansvarligheden, 2002 og Sig dog noget mand, 2001 på den måde, at den handler om selvudvikling og leverer stof til at reflektere dybere over tilværelsen. I bogen skriver Bo Heimann selv indlednings- og slutkapitlet, mens han i de mellemliggende kapitler interviewer en række danske og udenlandske personer om bogens emne - egoet. Fælles for de interviewede er, at de alle har en sprituel/religiøs tilgang, bortset fra Nina Thymark. Hun er dr.phil og psykoanalytiker og giver et meget interessant og læseværdigt indblik i den freudianske 3-deling af personligheden. Ellers er det personer som Eckhart Tolle, Chris Griscom og Shakti Gawain for at nævne nogle, vi kender fra reolerne. Desuden en række lige så begavede mennesker, både hvad uddannelse og åndelig indsigt angår. Nævnes bør også præst ved Marmorkirken Mikkel Wold, fordi han som den eneste repræsenterer en traditionel kristen tilgang. Det er lykkedes fint at skabe sammenhæng mellem interviewene, så der ligesom er en linie i bogen. I en verden fuld af krig og terror er det nødvendigt at kende menneskesindet og de kræfter, der driver os. Dertil leverer bogen en række spændende bud til en målgruppe, der godt kan række ud over de åndeligt søgende.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2013

af

af

Alma Lind Jensen

d. 15. maj 2013

Bogen er for mennesker med interesse for spirituelt filosofiske bøger. Den er ikke specielt vanskelig at læse og rummer så megen almen psykologi, at den kan bruges ret bredt.

Gennem interviews med en række danske og udenlandske personer fortrinsvis med spirituel observans, tegnes et facetteret billede af dimensionen ego. Egoet har ellers haft et dårligt ry i spirituelle kredse som en størrelse , man skulle se at komme ud over, men det er ikke sådan de interviewede betragter det. Bogen bringer mange spændende bud på begrebet ego: vores personlighed/historie/identitet eller fx at egoet ikke er en defineret størrelse, men en proces, hvor bevidstheden udtrykker sig selv i form af en idé om en selvstændig eksistens. Egoet som forvalter af drifterne så godt, at der opnås tilfredsstillelse, er en god psykoanalytisk forståelse, som også får plads her. Forfatteren er udviklingskonsulent, underviser i mindfulness og har praktiseret meditation i 15 år.

I forhold til 1. udgave er tilføjet et kapitel om tibetansk buddhisme samt et interview med Lars Muhl. Udeladt er derimod interview med Lama Ole Nydahl (Over alle grænser, 2009) samt Bo Heimans eget essay "Den anstrengende illusion". Ny forsideillustration og lidt anden opsætning. Om egoets væsen er Torben Hedvards indkredsning af emnet.

Udskiftning til 2. udgaven må bero på benyttelsen af 1. udgave samt erfaringer med interessen for disse spirituelt-filosofiske bøger i lånerkredsen.


Jyllands-posten

d. 18. feb. 2005

af

af

Poul Blak

d. 18. feb. 2005