Hvad døden har lært mig om livet : 21 personlige fortællinger

At få sagt ordentligt farvel (Gurli Marie Kløvedal: Min far har lært mig at flette døden ind i livet. Merete Pryds Helle: Jeg har lært at acceptere, at jeg gjorde mit bedste over for min søster. Lisa Seest Nielsen: Det er vigtigt at planlægge den sidste tid). At give plads til både sorg og glæde (Frederik Lindhardt: Afhængighed af andre er et grundvilkår. Charlotte Rørth: Jeg har lært at leve med flere følelser på samme tid. Marie Brixtofte: Jeg føler mig mere i live efter min fars død). At række ud efter andre (Karoline Dahrling Hughes: Jeg forsøger at slippe mine bekymringer. Søren Gade: Mine døtre holdt mig i live, da deres mor døde. Mai-Britt Guldin: Ud af dødens skygge er vokset en dyb medfølelse med andre og med mig selv). At acceptere magtesløsheden (Esben Kjær: Jeg har måttet erkende, at jeg ikke er Gud i mit eget liv. Naja Marie Aidt: Jeg har opgivet kontrollen). At finde trøst i troen (Bodil Jørgensen: Min nærdødsoplevelse har fået mig til at slippe angsten. Peter Søes: Døden minder os om, at livet er noget, vi låner). At leve en meningsfuld hverdag (Anders Dræby: Jeg vågnede først op til livet, da jeg forstod dødens alvor. Stine Buje: Jeg har lært at leve mere ærligt. Lars Juhl: Nu begynder og slutter dagen med en taknemmelighedsbøn). At elske mens man kan (Thomas Feveile: Mit arbejde som hospiceleder har skærpet mit blik for, hvad der er vigtigt i livet. Ole Hartling: Sorgen er stor, når der er meget at miste). Memento mori (Michael Hviid Jacobsen: Det er kun, fordi vi skal dø, at livet giver mening. Michael Wagner Molin Brautsch: Livet er lige så skrøbeligt som en sæbeboble. Suresh Rattan: Findes der et rigtigt tidspunkt at dø?).