I 1953 ankommer engelske Lydia som 17-årig til sin ældre mands faldefærdige sukkerplantage og haciendaen La Bebella for foden af Andesbjergene i Venezuela. Til læsere af latinamerikanske romaner.

Benito på 89 år har arbejdet for Lydias mand Diego Beltran og familien i mange år, og han fortæller hende historier om de forgangne slægter, om de blodige familiefejder, om græshoppeplagen og tørken. Hun selv bevidner familiens og afgrødernes forfald. Selv hendes tamme grib Napoleon overfalder hende og flænser hendes fod. Da Benito og også hendes nyfødte dreng dør, og hendes mand, efterkommeren af de første spanske erobrere og den engang så stolte og excentriske familie, får en hjerneblødning, må de væk. Dette er Lisa St. Aubin de Teráns autobiografiske debutroman fra 1982, som fik Somerset Maugham Award. Hun har skrevet flere romaner, som ikke er oversat til dansk.

En rigt facetteret og velskrevet historie om en familie, der i generationer går sin egen undergang i møde. Hovedpersonen Lydia er ikke så fremtrædende som familiehistorien om forfald, som hun udtrykker med ordene: "Stilheden havde omfattet cikader og besværet vejrtrækning, det var den eneste rytme, der var tilbage i bjergområdet".

Skønt af engelsk oprindelse skriver forfatteren sig alligevel ind i en latinamerikansk litterær tradition med en forfatter som fx Gabriel García Márquez og fx hans 100 års ensomhed

---

---

, dog uden magisk realismeSkønt af engelsk oprindelse skriver forfatteren sig alligevel ind i en latinamerikansk litterær tradition med en forfatter som fx Gabriel García Márquez og fx hans 100 års ensomhed, dog uden magisk realisme.