Huset ved stranden

Forf. holder sig her igen til sit yndlingstema: nutidsmennesket hensat til fortidens verden og begivenheder. En yngre videnskabsmand benytter sin ferie på landet til at forsøge sig med indtagelsen af det stof, han har opfundet der bevirker at han i et par timer ad gangen bliver sat 600 år tilbage i tiden på samme sted som han opholder sig. Indimellem at han forsøger på at opføre sig normalt over for kone og børn drages han mere og mere af trangen til at være med som tilskuer ved begivenhederne omkring et par adelsfamilier med deres kærlighed og had, liv og død, som det udspillede sig for 600 år siden. Til sidst bliver han narkoman af stoffet og det ender galt. Bogen kan godt karakteriseres som lidt af en gyser, men den er ikke tilstrækkeligt spændende til, at man kan se bort fra, at det er en tynd kop te. De fortidige personer er meget vage og deres forhold meget indviklede, hvad der er en hemsko for en spændingsbog, men derfor er der da ingen tvivl om, at bogen vil bliveefterspurgt og læst, selvom den måske ikke bliver nogen klassiker som Rebecca.

Læs hele vurderingen

Romanen henvender sig til en ret bred målgruppe, da der er elementer fra forskellige genrer - gys, historie, science fiction og slægtshistorie. Disse ret forskellige områder væves fint sammen til en brugbar fortælling. Når det er sagt, skal det også siges, at det nok mest er læsere af ældre romaner, der vil fanges af denne roman..

Historien handler om Richard Young, der låner et hus af sin ven, forskeren Magnus Lane. Han overtales til at afprøve et nyt medikament, et stof, der fører ham tilbage til det 14. århundrede. Han prøver det adskillige gange, og rejsen tilbage får fatale konsekvenser - både for ham selv og for hans nærmeste. Forfatteren er engelske Daphne du Maurier (1907-1989). Man ser af sproget i fortællingen, at det ikke er nogen ny bog. Det virker til tider noget stift og gammeldags. Forsideillustrationen virker ikke særlig levende, den leder primært tankerne hen imod det historiske, som i et gammelt maleri..

Romanen blev udgivet første gang i 1969; på dansk i 1972. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at sammenligne med den tidligere udgave. Forfatteren har tidligere i år fået genoptrykt en af sine romaner: Falkens flugt..

Indholdet i historien hænger godt nok sammen. Sproget er lidt stift og gammeldags, så bogen vil nok ikke appellere til yngre læsere, men mere til ældre læsere, der måske kender til forfatterens andre bøger.

Læs hele vurderingen