Bøger / skønlitteratur / roman

Huset ved havet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


David Corstorphines liv ligger i ruiner, efter at han har mistet sin højt elskede kone. Han isolerer sig fra sine venner. Kun havearbejde giver ham midlertidig lindring. Han rejser til USA og finder ud af, at fortiden tynger mindre i et fremmed land. Han lærer den familie at kende, han er havemand hos og kommer til at holde af mennesker igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2003

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 17. mar. 2003

Jo jo, det er skam Rosamundes søn - denne Pilcher. Talentet lægger sig tæt op af moderens, for også Robin kan skrive let og underholdende. Hans første roman på dansk handler om David, søn af en skotsk whiskyproducent, og hans kamp for at komme på benene efter hustruens død tidligere på året. Med 3 børn på kostskole og far til at køre firmaet kan han med god samvittighed tage en kombineret forretnings- og ferierejse til USA. Men han er slet ikke parat til at varetage sit job og tager inkognito et andet som havemand for en familie bestående af travl forretningskvinde, utro ægtemand, forvirret søn og skøn husholderske. Drengen og David bliver hinandens redning, og dernæst følger hans mor med. I mellemtiden er skumle kræfter ude på at overtage familiefirmaet, men det problem klarer David, alt imens han endelig rejser sig af sin sørgeperiode. Efter en træg og alt for lang optakt kommer historien godt i gang, og denne hyggelige, velskrevne trivi vil lånerne elske ligeså højt som forfatterens mors. Desværre har forlaget sparet på udstyret og kun ofret et halvtyndt papir med lille skrifttype. Forsidens fredelige strandfoto passer ikke helt til det travle marina-miljø, fortællingen foregår i, men pyt nu med det - meningen er god nok.