Bøger / skønlitteratur / roman

Huset ved havet


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Nona Wheelwright bliver snart 90, og hendes store familie holder som altid sommerferie hos hende på øen Nantucket. Alle generationer, også Nona, har sit at slås med, for det med kærligheden har aldrig været let.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. maj 2010

af

af

Lone Krøgh

d. 21. maj 2010

Kulørt og underholdende dameroman om alle de forviklinger, som en stor velhavende amerikansk familie kan komme ud for i løbet af en lang sommer. Den er letløbende og velegnet til nogle timers uforpligtende feel good-læsning. Forsiden anslår stemningen fint, og det er en roman, som vil låne sig selv ud.

Den store velhavende familie Wheelwright holder som altid sommerferie på øen Nantucket i Massachusetts. Familiens overhoved, den snart 90-årige Nona har slået sig permanent ned på øen, hvor hun gæstfrit tager imod børn, børnebørn og oldebørn. Traditionelt er der mange bankfolk i familien, men i den unge generation også nogle, som skiller sig ud: 30-årige Charlotte, ugift økologisk gartner. Hendes arkitektbror, som skal giftes med sin mand denne sommer, og den yngste bror, der som latent alkoholiker er familiens sorte får. Der er mange forviklinger på de indre linjer, og det med kærligheden har aldrig været let. Dog ender alt lykkeligt, og selv om klichéerne lurer i både sprog og miljøskildringer, er der ikke en finger at sætte på romanens underholdningsværdi.

Nancy Thayer har skrevet en række romaner, hvoraf kun tre er oversat til dansk: Stedmoderdans, 1984, Familie hemmeligheder, 1995 og Ægtemænd og elskere, 2001. I feltet af underholdende dameromaner kan hun karakteriseres som en amerikaniseret og nutidig udgave af fx Rosamunde Pilcher, Mary Wesley og Marcia Willett.

Letløbende og underholdende amerikansk dameroman til nogle timers uforpligtende hyggelæsning.