Hundespykologen Roger Abrantes er allerede kendt på bibliotekerne som forfatter til nogle gode og instruktive hundebøger, ligesom mange kender ham fra medierne, hvor han optræder som en ivrigfortaler for hundetræning på et konsekvent adfærdspsykologisk grundlag. Bogen her supplerer forfatterens tidligere værker, idet den sætter hundens adfærd og kommunikation ind i en videnskabeligramme i en række korte, alfabetisk opstillede artikler, der er fyldt med facts og analyser og illustreret med Alice Rasmussens tydelige og udtryksfulde tegninger. Sprogligt og emnemæssigt er bogenret krævende, og dens anvendelighed vil nok være noget begrænset af den valgte dispositionsform som leksikon/ordbog, der oven i købet er behæftet med en del alfabetiseringsfejl. I forvejen kan manfinde stof om hundesprog i de fleste nyere bøger om hundeopdragelse, og især Renée Sjöbergs Hundesprog (1987) behandler emnet i en mere lettilgængelig form. For instruktører og hundeejere, der gårseriøst op itræningsarbejdet og dets teorier, er der meget at hente i Abrantes bog, og den omfattende litteraturfortegnelse vil kunne bruges som en indgang til den grundlæggende og videnskabeligeadfærdspsykologiske litteratur.

Abrantes, der oprindeligt er portugiser, har levet og fungeret i Danmark i mange år. Han er kendt for et grundigt kendskab til hundes adfærd, og var en af de første - og stadig den væsentligste - person bag den moderne adfærdsbaserede hundeopdragelse. Henvender sig til hundeinteresserede.

Roger Abrantes er kendt ikke blot i professionelle hundekredse men også blandt mange almindelige hundeejere, der er stødt på hans navn i forbindelse med adfærdsbaseret hundeopdragelse, som han er en af pionererne indenfor. Dette leksikon i hundesprog breder sig over langt mere end titlen lover. Det er et generelt opslagsværk, der behandler hundebaserede emner fra "gøen" over "Jacobsons organ" til "Kynologiens historie". Bogen har efterhånden en del år på bagen, og selvom Abrantes' tanker og idéer stadig er gængse, virker den lidt gammel både hvad angår indhold og lay-out.

Denne kynologiske klassiker er oprindeligt fra 1987. 4. udgave ser ud til at være identisk med 3. udgave fra 1992, som den deler forord med. Bogen er direkte forældet på enkelte punkter og der mangler opslag på begreber og emner, der er kommet til i de seneste 10-15 år.

En klassiker med efterhånden mange år på bagen genudgives her i en udgave, der ikke er tilført meget nyt siden begyndelsen af 90'erne.