Bøger / faglitteratur

Hundeforståelse i teori og praksis : effektiv hundeopdragelse gennem simple og hundevenlige teknikker


Beskrivelse


Adfærd og baggrundsviden ; Indlæringsteori ; At få hvalp i huset ; Almindelige hvalpeproblemer ; Grundlæggende træning ; Om adfærds- og træningsproblemer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2011

af

af

Mette Fersum

d. 8. juni 2011

Bogen henvender sig til alle, som gerne vil have en god start med sin nye hund, eller gerne vil have en større forståelse for den teori, der ligger bag effektiv træning og opdragelse. Har man store børn i huset kan de også læse med, for den er meget enkel og overskueligt skrevet.

Forfatteren er uddannet dyreadfærdsterapeut, og hun har sin egen dyreklinik, hvor hun tilbyder gratis rådgivningsservice. Bogen beskriver hundens natur og basale behov, dens kommunikation, forholdet mellem hund og ejer m.m. Forfatteren kommer ind på, hvordan man vælger den rette hund og hvalpens ankomst til hjemmet, renlighed, hvalpebideri og i at træne hunden til at være alene hjemme. Hun kommer også ind på emnet hundetræning, og hvordan man kan lære sin hund den grundlæggende træning, såsom kontakt, gå pænt, sit, dæk, plads osv. Det er en meget let læselig overskuelig lille bog, og hvis det er første gang, man skal købe en hund, vil man få en udmærket og enkel introduktion til hundeforståelse. Bogen kommer ikke ind på forskellige temaer om valg af race eller hundens forskelligheder, men kun omkring almindelig hundetræning for alle typer hunde og hvalpeproblemer. Læs mere om forfatteren på www.dyreterapi.dk.

Der er kommet ganske mange hundebøger på det seneste bl.a. Lykkelige lydige hunde, 2011.

Det er en fin lille bog om grundlæggende hundehvalpetræning, men den bringer ikke ny viden med sig.