Bøger / faglitteratur

Hund på recept


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om hundes positive påvirkning af vores helbred. Om en række helbredsgevinster ved at have hund i både hjerne, sind og krop, der har rod i fysiologiske, biokemiske, hjernebiologiske og medicinske forhold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2012

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 9. nov. 2012

Med sit budskab om, at samvær med hunde uomtvisteligt forbedrer menneskers helbred og trivsel, vil gruppen af glade hundeejere og hundeprofessionelle, elske denne bog.

Milena Penkowa, der er kendt for sin anfægtede karriere som hjerneforsker, har benyttet en stor del af de seneste år med at gennemtrawle international litteratur om hundes indflydelse på vores helbred. Det er ikke småting hun har fundet frem. Hunde har en positiv effekt på mange både fysiske og psykiske lidelser. Penkowa refererer til undersøgelser, der viser, at effekten ikke kun er et resultat af ændrede leve- og motionsvaner, men at der er tale om en egentlig effekt. Penkowa skriver rapt og ligefremt uden den tunge videnskabelighed, man kunne frygte. Alligevel opretholder hun et tætmasket noteapparat, og en meget omfattende litteraturliste vidner om grundighed. Penkowas afsæt er hendes egne oplevelser med en hund hun lidt overraskende blev ejer af i en periode, hvor store problemer tyngede hende. Bogen vil tale direkte til en bred kreds af hundevenner, som vil glæde sig over budskabet uden at lade sig forstyrre af, at Penkowas forskningsmæssige rygte er under pres.

Mange generelle hundebøger er inde på hundes indflydelse på vores velvære, men dette er det første forsøg på dansk på at samle den internationale viden om spørgsmålet.

En veloplagt Milena Penkowa fremlægger her en bred viden om hundes positive påvirkning af vores helbred baseret på omfattende studier af udenlandsk litteratur.