Bøger / skønlitteratur / roman

Hund i et spil kegler


Beskrivelse


Krimi. Et velstillet ægtepar får kidnappet deres hund og modtager trusselsbreve. De betaler gladeligt løsesummen, men hunden dukker ikke op. Det gør til gengæld betjent Clarence, som sætter alt ind på at opklare sagen. Det bliver hans egen undergang.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2013

af

af

Helle Winther Olsen

d. 7. nov. 2013

En ny udgave af krimithrilleren fra 1972 lægger endnu en brik til forlagets igangværende projekt med genudgivelse af Highsmiths skelsættende krimier, der udfordrer både genren og den menneskelige psykologi. Bøgerne er naturligvis præget af deres tid, og min erfaring er at læsere af de nye Highsmith-udgaver også er de gamle kendere af forfatterskabet. Der er sket meget og også meget bemærkelsesværdigt på krimiscenen på 40 år.

Et velstillet ægtepar i New York får kidnappet deres lille puddelhund under en tur i parken. De modtager trussels- og løsebreve, betaler gladeligt men ser aldrig deres lille Lisa igen. Hvem er det der har noget imod det tilsyneladende stille og rolige par? Ind på scenen kommer den unge, opadstræbende og lidt naive betjent Clarence, som sætter alt ind på at løse sagen. Ret hurtigt finder han den skyldige, men så begynder alt at smuldre og opløses mellem hænderne på ham, da dognapperen dør og han selv mistænkes for mordet og bliver genstand for systematisk forfølgelse. Det er således et dystert studie i skyld og i et menneskes psykiske nedbrydning og forfald. Og selv om der i omgangstonen og hele setup'et er noget bedaget over bogen, er der stadig tale om en flot forfatterpræstation.

Denne udgave er en sprogligt opdateret udgave af 1982-udgaven - glimrende og læseværdig.

Som krimiklassiker hører den hjemme på de biblioteker, der enten ikke har den gamle udgave fra 1982 eller er i gang med at relancere forfatterskabet via de igangværende genudgivelser.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gyde Neergaard

d. 18. dec. 2018

PHs niende roman på dansk kom på originalsproget i 1972. En psykopat kidnapper en lille fransk puddel fra et velhavende forlagsredaktørpar, for hvem den er som et barn. En ung velmenende mennaiv ordensbetjent, Clarence, prøver at hjælpe dem med at få hunden tilbage. Denne unge idealist er upopulær i korpset, fordi han er ubestikkelig. Det lykkes psykopaten at få en alvorlig klemme påC, og PH viser nådesløst, hvordan et hæderligt menneske går sin ungergang i møde, da alle, også hans pige, som i princippet afskyr politifolk, svigter ham. Scenen er New York, og PH giver etrystende billede af New Yorker-mentalitet og voldsatmosfæren i millionbyen. Også pæne liberale borgere som forlagsredaktørparret nærer dyb mistillid til politiet, som da også underkaster C. ettredjegradsforhør. PH, som i øvrigt må være verdensmester i at portrættere psykopater, har også denne gang præsteret en psykologisk thriller helt i top.


Jyllands-posten

d. 21. juli 1982

af

d. 21. juli 1982


Flensborg avis

d. 27. juli 1982

af

af

ac

d. 27. juli 1982


Samvirke

årg 55, nr 6 (1982)

af

af

Anders Bodelsen

årg 55, nr 6 (1982)


Vendsyssel tidende

d. 21. juli 1982

af

af

k. t.

d. 21. juli 1982


Berlingske tidende

d. 8. juli 1982

af

af

Tage Taaning

d. 8. juli 1982