Bøger / skønlitteratur / digte

Hulens år : haiku digte


Beskrivelse


Haiku-digte om livets skrøbelighed og om at komme videre med livet efter et tab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2013

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 18. juni 2013

Til lyriklæsere der holder af haikudigte. En samling haikudigte om livets skrøbelighed og om at komme videre med livet efter et tab.

Haikudigtning har rødder tilbage til 1600-tallets Japan og er siden blevet brugt flittigt rundt omkring i verden. Der er oprindeligt ret strenge krav til haikudigtning: Der skal være 17 stavelser, tre linjer eller grupper med henholdsvis, fem, syv og fem stavelser. De skal desuden indeholde natur eller årstid og foregå i nutid. Nutildags er det sjældent at haikudigtene overholder de meget strenge oprindelig krav, og det er også tilfældet i denne bog af Thorvald Berthelsen. Berthelsens udgangspunkt for at skrive bogen er tabet af et menneske han kendte, digtene handler derfor om at komme videre og genfinde sig selv. Digtene er grupperet i 8 kapitler, og er meget forskelligartede, nogle er inderlige, andre er lumre. Der er derfor ingen rød tråd i digtene, det gør læsningen meget ujævn og man kastes fra den ene stemning til den anden. Berthelsen har før skrevet en del haikudigte som er udkommet i forskellige samlinger.

Hvis man vil læse en af mestrene af de oprindelige haikudigte er japanske Matsuo Basho fremragende fx i Ildfluer : udvalgte haiku fra 2011. Af danskere der eksperimenterer med de mere traditionelle haiku kan nævnes Hanna Hansens Havfrue på land : haiku fra 2010.

En ujævn omgang haikudigte, hvor der dog er enkelte gode.