Den irsk-amerikanske forfatter fortsætter med at hente litterært stof i sin egen historie og skildrer i denne selvbiografiske roman sine 30 år som lærer på high schools i New York. Med en af landets dårligste lærereksamener og en selvtillid der kan ligge under en irsk tørv træder han i 1958 ind i et klasseværelse på en ydmyg fagskole med dårligt engelsktalende og skal undervise klassen i engelsk. Det eneste de unge gider høre, er hans historier fra Irland - i deres øjne et fjernt og eksotisk land der ligestiller indvandrerlæreren med dem selv - som han snart bruger som sit pædagogiske, men meget uortodokse omdrejningspunkt. Et faktum der gør ham populær hos eleverne, men det stik modsatte hos ledelsen. Gennem årene ryger han ind og ud af diverse skoler, som har svært ved at anerkende hans kvaliteter og derfor placerer ham yderst i hierarkiet hos de vanskeligste klasser, før han til sidst ansættes på den fineste, prestigefyldte high school i NY, hvor han bl.a. bliver alles yndling og en populær lærer i creative writing. McCourt skriver humoristisk, ømt og smertefuldt selvironisk om disse 30 år, hvor han er i evig, urolig søgen efter et ståsted som person og som lærer. Han er selv sin værste kritiker overhovedet og udstiller brysk og rørende sine nederlag og sejre i klasseværelset. Jeg lover, man griner højt nu og da, mens man læser - og glæder sig over ikke at være lærer

.