Bøger / faglitteratur

Hovslag fra Sleipnir : islandske heste i saga og Edda


Beskrivelse


Fortællinger fundet i islandske sager og i Eddaen, der viser hestens funktioner og store betydning i vikingetidens Island.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 30. jan. 2013

Målgruppen er hestefolk, der også gerne læser lidt bredere kulturhistorisk om de fantastiske små islandske heste. Kan læses af rutinerede unge læsere, men er mest for voksne hestefolk.

Rigtig godbid af anderledes kulturhistorisk hestebog. En yderst interessant mosaik af fakta om den islandske hest og farverige fortællinger fundet i islandske sagaer og i Eddaen. Der er mange illustrationer fra mønter, smykker, billedtæpper og træskærerarbejder. Historiske fakta følges af fx denne overskrift: "Sleipnar : beretninger om Odins ottebenede ganger". Her fascineres jeg bl.a. af disse ord: "De otte ben henviser til en tegneserieeffekt: En hest i flyvende pas ser i farten ud til at have otte ben". En anden overskrift hedder "At dræbe sin bedste ven: Ørvarodds saga" med den triste, men sande konstaterende undertitel "Heste bliver ikke 100 år". Her siger Ørvaodd bl.a. i en tekst: "Du taler som du har Forstand til. Slig en hest er bedre end mange Snese Mennesker". Nyttigt afsnit med ordforklaringer og litteraturliste. Entusiasmen fra forfatterens eget liv med islandske heste spiller fornøjeligt sammen med hendes akademiske viden som cand.mag. i dansk og kunsthistorie. Hun har bl.a. været lektor ved Islands Universitet i Reykjavik.

Ikke lignende bøger, men mere traditionel hestehistorik i fx Den islandske hest af Anette L. Trolle eller Ildhestene : om ridning og pleje af den islandske hest af Rolf Gjedsted.

Helt enestående hestebog med lånere på de allerfleste biblioteker.