Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hotelmysteriet


Beskrivelse


Krimi. Klassekammeraterne Lasse og Maja har deres eget detektivbureau, og de er dygtige til at opklare selv svære opgaver om svindel på hotellet i Vestervomstrup. Gæt selv med og lær noget om at blive detektiv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2003

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 12. maj 2003

Klassekammeraterne Lasse og Maja på måske 10 år er indehavere af et detektivbureau i byen Vestervomstrup, og i de to første bøger i en ny serie om deres sager, er de et hurtigt og effektivt par. De er børnebøgernes svar på Mickey Mouse og gåderne om hans opklaringer, for lige som der, er det meningen, at læserne kan gætte med, selv om det er sværere opgaver, Lasse og Maja tager sig af. I den første bog opklares tyveri af diamanter fra en lokal guldsmed, og i den næste afsløres nogle svindlere på byens hotel. Byen og bøgerne er befolket med få spøjse personer med sære navne og ikke andre børn end detektiverne. De hurtigt læste historier er fortalt i et kortfattet sprog, og uden at være egentligt læsepædagogisk bearbejdede kan de læses af de første gode selvlæsere, og det er blandt de 8-10-årige, de fleste læsere skal findes. De vil få et par hurtigt læste og underholdende bøger ganske uden vold og farlig dramatik, men med tilpas elementær spænding til, at de vil læse bogen færdig og prøve at gætte med. Undervejs fortælles om teknik og hjælpemidler så de selv kan blive detektiver. Forfatteren er i Danmark kendt fra billedbogen At fange en tiger, og ophavsmanden til de mange udmærkede tegninger og vignetter fra Kaspar og den afskyelige snemand.