Sentimental og rørende kærlighedsfortælling, der har baggrund i et af de dystre kapitler i nyere amerikansk historie: nemlig interneringen af de mange japansk-amerikanere under 2. verdenskrig. En øjenåbner for både yngre og ældre læsere.

I Seattle bliver alle japanske familier - i lighed med andre steder på den amerikanske vestkyst - i 1942 interneret i store lejre, da racehadet blusser op efter Pearl Harbor. Derfor bliver den 12-årige kinesiske dreng Henry brutalt skilt fra sin jævnaldrende japanske veninde Keiko. De to børn har fundet sammen på deres skole som de eneste ikke-hvide elever, og langsomt spirer venskab til kærlighed mellem dem. Selv om Henry besøger hende flere gang i lejren, sørger Henrys strenge, anti-japanske far for at cutte kommunikationen mellem børnene. Mange år senere, i 1986, da Henry netop har mistet sin kone, dukker der en række efterladte ting op fra de japanske familier, der måtte flygte dengang. Henry giver sig til at lede - både i sin erindring og blandt de mange effekter, og således får vi historien om kærlighed og svigt, om fædre og sønner - skiftevis i nutid og flashbacks og med en sidehistorie om en berømt jazzmusiker, der dedikerede et nummer til de to børn.

Danielle Steel har beskrevet samme tema i Familiens ære.

Velskrevet, indtrængende fortælling om et umuligt venskabs- og kærlighedsforhold mellem to ensomme børn, der bliver ofre for den usympatiske, ikke særligt ofte beskrevne tvangsinternering af japansk-amerikanerne under krigen.