Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hormoner, hængerøve og hårde bananer : Georgia Nicolsons dagbogsnotater


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Georgia på 14's dagbog gennem næsten et år med store problemer. Som f.eks. hvad hun gør med sin kæmpenæse, hvordan hun får lukket munden på veninden Jas, når hun bare bliver for meget, hvordan hun får scoret "sexguden" på 18 og meget meget mere.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 13. apr. 2000

Dagbøger, specielt de fiktive som i dette tilfælde, har altid haft en vis tiltrækningskraft. Her er det Georgia på 14's tanker, gøren og laden vi følger gennem et års tid, – ikke de store ting for at sige det mildt, cirklerne er uendelig små i Georgias skole-, veninde- og familieliv. Vinkelen er humoristisk, Karin Bodenhoffs fordanskning er noget af en præstation, men alligevel er der et stykke vej til Adrian Mole og Lene Eilstups Mig. Næsten minut for minut bliver vi indviet i Georgias bekymringer om hendes enorme næse, kyssets varianter, hendes egne og veninden Jas' kærlighedstraumer, lillesøsteren på 3's fækale problemer og familiens monsterkat Angus, som er en evig trussel for Hr. og Fru. Nabos puddel. Den største udvikling i bogen er at tiden går, den næststørste, at Georgia er tæt på at have scoret "Sexguden" til sidst. Selvom forfatteren en kvinde og har skrevet bogen med samme køn for øje – det er ganske enkelt nødvendigt for at komme i nærheden af at kunne grine af "spejlbilledet" og fange ironien (drenge vil både kede sig ihjel og få bekræftet et par af deres værste fordomme), kunne man alligevel have undt Georgia en lidt større horisont og lidt flere tanker. Til et par timers underholdning fra ca. 11/12 år. Det er Rennisons første bog på dansk.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2000

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 13. apr. 2000

Pubertetens hormonale hærgen er hovedtemaet i denne dagbogsroman, hvor vi følger den 14-årige Georgia Nicholsons optegnelser igennem et år. Her er bl.a. pinlige forældre, kedelige lærere og en dødssyg skole, grineflip, overstadig glæde, dyb melankoli, overvejelser om fremtiden og tilværelsen, veninder, hun skiftevis elsker og hader samt forskellige eksperimenter med påklædning, hårfarve og frisurer. Samtidig lurer angsten for at være udenfor, og der gøres desperate forsøg på at få en kæreste. Da det sidste endelig næsten lykkes, har moderen bestilt flybilletter til New Zealand for at besøge faderen. Nedtur i højeste potens. Det er en morsom og troværdig beskrivelse af en for mange turbulent periode i tilværelsen, og den vil gå rent ind hos de fleste af de piger, der læser bogen. Her er meget, de vil kunne nikke genkendende til. Skolebibliotekerne har bl.a. bøgerne om Adrian Mole og om pigen "Mig", men Georgias aktuelle oplevelser kan sagtens indgå i rækken af fortællinger om pubertetens prøvelser for såvel børn som voksne. Den kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 6.-7. kl.


Berlingske tidende

d. 13. maj 2000

af

af

Kari Sønsthagen

d. 13. maj 2000


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 3 (2009)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 62, nr. 3 (2009)