Bøger / skønlitteratur / roman

Horisontens zoner


Beskrivelse


Forfatteren ønsker at invitere indenfor og føre læseren tilbage til Paradiset, men efter endt læsning viser det sig, at broen er lukket, og filosofien står således ikke mål med iveren.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Hjøllund

d. 18. dec. 2018

Under navnet M. Februari skjuler sig en ung hollandsk forfatter, som fik sin debut i 1989 med denne lille, filosofiske roman. De 69 korte afsnit, eller paragraffer, er en myldrende labyrint afcitater og fragmenter, der henter deres tema i antik mytologi, middelalderlig filosofi og kunsthistorie. Karakteristisk nok for dette stykke litterære dekonstruktion er romanens jeg-fortæller enrejsende filolog, der hvad enten det drejer sig om fortolkningen af en middelalderlig religiøs traktat, eller tydningen af et bestemt ord i en renæssancetekst, må konstatere at teksternes betydningog mening forsvinder mellem fingrene på hende. Det er teksternes 'sorte huller' eller 'talende fravær', som bliver deres egentlige mening, hvilket peger ind mod romanens idemæssige koncept:Historien består af fortællinger/tekster som kan genfortælles og fortolkes, men aldrig udtømmes til bunds - der er 'ingen lov mere til at lede os ', som det hedder et sted. I denne opfattelse afhistorien/traditionen ogforfatteren som historiefortæller er Februari tydeligvis inspireret af bl.a. Umberto Eco og Italo Calvino, men i modsætning til deres ubesværede lethed og elegance erhendes egen bog endnu alt for tynget af at demonstrere sin egen lærdom til at fungere som et stykke litteratur, der inviterer læseren til at træde indenfor.


Politiken

d. 29. juni 1993

af

af

Bettina Heltberg

d. 29. juni 1993


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 7, nr. 4 (1993)

af

af

Henk van der Liet

Årg. 7, nr. 4 (1993)


Information

d. 25. juni 1993

af

af

Jette Lundbo Levy

d. 25. juni 1993



Informationer og udgaver