Bøger / skønlitteratur / roman

Høstoffer : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Kriminalkommissær Malin Fors søger sandheden bag mordet på en skruppelløs advokat i Linköping.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 21. sep. 2010

Guf for alle aftagere på spændingshylden. En selvfølge for dem som allerede har læst de 2 første bind i serien. Kan trygt anbefales til de mange som helst læser nordiske krimier.

Endnu en stjerne tændes på den svenske "krimi-himmel". Og jeg ærgrer mig nu lidt over, at jeg ikke allerede for længst har opdaget og slugt forgængerne til dette tredje bind. Mons Kallentoft (f. 1968) har skrevet flere romaner inden sin debut i krimigenren. Og selvom hans serie indeholder mange velkendte ingredienser, fx en kvindelig kriminalkommissær som gennemgående hovedperson, som naturligvis samtidig også har personlige problemer, så gør Kallentofts sprog serien til noget helt specielt. Han formår fra første side at tryllebinde læseren som de færreste evner i krimigenren. Han er malerisk beskrivende og endda poetisk. Men samtidig underholdende med et højt spændingsniveau. Han er født i Linköping og i denne svenske lokalitet udspiller sig også det velspundne plot. En skruppelløs nyrig advokat findes myrdet i voldgraven på det slot, han måske eller måske ikke har franarret den adelige familie, som ellers har resideret der i generationer. Men alt er langt fra ligetil deduktion for kriminalkommissær Malin Fors, der også har personlige problemer at tumle med.

Kan nemt sammenligne sig med enhver anden af de skandinaviske kollegaer, og trumfer de fleste både med sprogbehandling og i underholdningsværdi.

Bør blive ligeså så populær som endog en Stieg Larsson, men det bestemmer læserefterspørgslen jo.


litteratursiden.dk

d. 18. okt. 2010

af

af

Merete Trap

d. 18. okt. 2010

Mørkt efterår, silende regn, slud, kulde og trøstesløshed tilsat et bestialsk mord - velkommen til efteråret i Mons Kallentofts univers! Efteråret er kommet til Linköping, og byen ligger grå og trøst...


Politiken

d. 16. okt. 2010

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 16. okt. 2010