Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Højspænding livsfare


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Lea flytter hjemmefra og starter i gymnasiet. Hendes mor ligger syg derhjemme med svær depression. Lea laver sig om til Vilde, der kan klare alt. Hendes mor er ikke syg, hun er god til at få venner og får en kæreste. For young adult-læsere fra 14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2021

af

af

Heidi Drasbek Martinussen

d. 10. sep. 2021

Lea flytter hjemmefra og starter i gymnasiet. Hendes mor ligger syg derhjemme med svær depression. Lea laver sig om til Vilde, der kan klare alt. Hendes mor er ikke syg, hun er god til at få venner og får en kæreste. For young adult-læsere fra 14 år.

Lea er startet i gymnasiet i en ny by. Når hun kommer hjem, ligger hendes mor i sengen og vil ikke stå op. Lea bliver frustreret over, at hendes far ikke gør noget. Hun prøver at gøre alt for at give hendes mor noget at begejstres over, men intet hjælper. Lea laver sig om til Vilde. Vilde er god til alt og klarer altid svære situationer på den bedste måde. Pludselig sker der noget ganske forfærdeligt, som tvinger Lea til at smide Vilde væk og være sig selv.

En hjerteskærende historie om det at være nærmeste pårørende til en med depression. En fin skildring af et mor-datter-forhold, der ikke fungerer. Et par steder er det norske smuttet med over og ikke oversat til danske forhold. Et eksempel er regler om at tage kørekort. Når der står trafikalt grundkursus, kan det måske være svært for en dansk læser at forholde sig til. Forsiden er grå med små tegninger af mennesker, togskinner og en ged. Dens udtryk henleder mere tankerne på en billedbog end en ungdomsbog, og det er ærgerligt, da historien er så stærk.

En anden ungdomsbog, hvor hovedpersonen har et svært forhold til sin mor, er Måske i morgen.