Anne Brænder: Mærkeligt at være

I det fjerne ser jeg

Hvor har jeg grinet meget

På min hånd

Et sted imellem

Det er så

Brøkdele

Jeg står lige her

Spæde skud

En natsværmers

Sneen rammer mig

Er det virkeligheden?

Du drak

Der var isnende

Hvorfor så du

Jeg skreg bare -

De stive masker

. Lena Krogh Bertram: Taber masker, tråde

Billederne løfter sig fra papiret

Ned og kys skraldespandens bundfald

Støvet har lagt sig, dækker over det, der før var blankt

Desorte visere i uret

Omkuldslået

Stilhed

De skarptslebne knive

Kniber øjnene sammen, græset blåt, træerne hvide

I dag troede jeg selv på mine løgne

Katten sætter sorte spor i sneen

Det går imod den onde vilje, på hug nu og alt, jeg

Måske gemmer der sig en nydelse i skyldens mange

Ulven kom

hun havde undgået

De gammelkendte får

Gennem grå tågekyer din stemme

. Anne Brænder: Nu er skovene tavse

Når hylden sner

Kærlighed

Sommerfugl

Det evige blod

Fødsel

Vi var børn -

Din ungdom

Ar på sjælen

Husker du

Sensommer -

De tre hundrede tusinde stære

Lad vinterstormen rase vildt

Fyret faldt i Rubjerg

Jeg bevæger mig

Din bedste ven

. Lena Krogh Bertram: Bladene vipper med grøn regn

Judasører på hyldetræets stamme

Lægger mig ind i bogens sider

Du foldede dig ud

Du trak sommeren væk

Der sidder en skytsengel på min skulder

Grå tåge

De tørre blade fra sidste år blander sig med de våde

Piletræet kaster lysegrå slør med indlagte perler

Glasmenageriet

Morilden brænder

Frosten danner blågrå mospuder

Vi er gået i dvale

Vi har drukket spandevis af te, kaffe og rødvin

Din skygge kom før dig

Åh, så beskeden hun er